DBD-Økonomi

Vær på forkant med drifts- og anlægsudgifter


Budget for alle

Man behøver ikke at være regnskabskyndig for at bruge DBD-Økonomi. Vi har gjort budgetstyring til en praktisk og integreret del af de daglige opgaver. Programmets brugervenlige opbygning gør det nemt og enkelt at anvende. Med online adgang kan medarbejdere selv udstede rekvisitioner lokalt. Det letter administrationen og skaber overblik over udgiftsniveauet for organisationen som helhed og for de enkelte ejendomme.


På forkant med budgettet

Budgetoversigten viser disponerede beløb til eksempelvis servicekontrakter samt skønnede priser, når I rekvirerer et arbejde.

Disse tal indgår ligesom betalte beløb i beregningen af saldo og præsenteres i en overskuelig form. Dermed kan I til hver en tid få et opdateret billede af jeres forbrug og restbevillinger.


Hurtig og direkte betjening

Rygraden i programmet er drifts- og anlægsrekvisitionerne, der udfyldes på få minutter. De giver overblik over, hvilke aktiviteter der er igangsat, og angiver arbejdets art, lokalitet, skønnede pris, bestillingsdato, leverandør, m.m. Rekvisitionerne fungerer også som ordrebekræftelser og kan sendes direkte via e-mail til leverandøren.


Tjek på udbetalingerne

Med e-fakturering matches regninger automatisk med de rette rekvisitioner og sendes direkte til udstederen.

Rekvisitionsnummeret giver sikkerhed for, at I altid kan identificere en faktura. Fra oversigten er det nemt at holde øje med, hvilke regninger der er godkendt og betalt.


Nem og detaljeret informationssøgning

Søgefunktionen kan give svar på de fleste spørgsmål vedrørende økonomien på tværs af områder og på forskellige niveauer. Se for eksempel udgifterne til specifikke arbejder på forvaltningsniveau, ejendomsniveau eller for organisationen som helhed. Resultatet kan udskrives som oversigter og rapporter til politikere og andre ansvarlige.


Kommunikation med andre programmer

I overensstemmelse med digital forvaltning understøtter programmet åbne standarder og kan udveksle data med f.eks. andre økonomiprogrammer. Derudover kan I eksportere data til f.eks. Excel, så der kan foretages yderligere kalkulationer, genereres grafer m.m.